FOREDRAG 12. APRIL 2023

Sammenstød i rummet

Kom og hør 24-årige astrofysiker og ph.d.-studerende Albert Sneppen fortælle om kilonovaer, sorte huller, tunge grundstoffer og en opdagelse, der har fået hele verden til at vende blikket mod den unge danske forsker.

Albert står sammen med et hold af astrofysikere i spidsen for ny og banebrydende forskning. Opdagelsen er blevet bragt i et af verdens mest anerkendte videnskabelige tidsskrifter, Nature, og onsdag d. 12. april kl. 19-22 gæster han Observatoriet.

Foredraget handler om, hvordan det kosmiske sammenstød har set ud, og hvorfor det kan fortælle os noget om hele universet udvidelse.

FOREDRAGET PÅ OBSERVATORIET
Kommer du ud på Observatoriet, får du mulighed for at gå med udenfor og se nærmere på stjernehimlen i Danmarks eneste fredede nattemørke efter foredraget. Hvis vejret ikke er med os, gennemgår vi den aktuelle stjernehimmel indendørs.

Vær opmærksom på, at der filmes i lokalet under hele foredraget, da det også er muligt at se med live.

Køb billet her:
Sammenstød i rummet på Observatoriet

Medlemmer af BAV bemærk rabatmulighed – kode i seneste nyhedsbrev.

OPLEV FOREDRAGET ONLINE

Se med hjemme fra stuen! Vi livestreamer foredraget med Albert Sneppen via Det Virtuelle Observatorium. Begge billettyper koster 150 kr. (livestreaming inkluderer ikke gennemgang af stjernehimlen/tur til teleskopet).

Køb billet her:
Sammenstød i rummet – online

OBS! Ser du med online, vil du modtage et link til livestreamingen på mail.

PROGRAM

Kl. 19.00: Velkomst og præsentation

Kl. 19.15: Foredrag – del 1

Kl. 20.00: Kaffepause

Kl. 20.15: Foredrag – del 2

Kl. 21.00: Besøg i Discovery Dome og se Danmarks største teleskop. Hvis vejret tillader det, vil der være observationer ved Brorfelde Astronomiske Vennekreds.

Kl. 22.00: Tak for i aften.

PRAKTISK

Du bliver taget imod i Velkomst-bygningen, som er den store bygning ved siden af P-pladsen.

Der er mulighed for køb af drikkevarer og lidt til den søde tand ved ankomst. Du er velkommen til at medbringe madpakke til arrangementet.

Billetter koster 150 kr. pr. person.

Medlemmer af Brorfelde Astronomiske Vennekreds får rabat på udvalgte foredrag som en del af deres medlemskab. Læs mere her.

Arrangementerne bliver til i samarbejde mellem Brorfelde Astronomiske Vennekreds, Folkeuniversitet Tølløse og Observatoriet. Temaet for forårets BAV-foredrag er: Rumrejsen 2023. Foredragene kan både opleves samlet og uafhængigt af hinanden.

Illustration: NASA/CXC/M.Weiss

Foredrag februar 2023