FOREDRAG foråret 2022

Forårets FU foredrag

I samarbejde med Observatoriet i Brorfelde og Folkeuniversitetet i Tølløse  har foreningen udarbejdet
et tilbud om foredrag i foråret. De finder sted den 2. onsdag i månederne februar, marts, april og maj.

Foredragene afvikles i Auditoriet i Hovedbygningen.

Billetter købes på Observatoriets hjemmeside – www.brorfelde.dk, direkte link her: FU foredrag

Prisen er 125 kr. pr. foredrag.

Medlemmer kan få rabat ved benyttelse
af den tilsendte rabatkode i brev af 10.01.2022.
Koden indtastes ved tilmelding på internettet.

Billetter kan selvfølgelig også købes ved ankomst. (Hvis der ikke er udsolgt).
Medlemmer skal forevise medlemskort og/eller rabatkode for at opnå rabat.

Som det ser ud i skrivende stund skal du medbringe Coronapas og mundbind.

Program:

  1. 19:00: Velkomst og præsentation
  2. 19:15:  Foredrag
  3. 20:45: Kaffepause:
  4. 21:15:  Discovery Dome, og hvis vejret tillader det, observationer ved Brorfelde Astronomiske Vennekreds

09.02 2022 : Albert Bjerregård Sneppen: Universets Sorte Spejle. Se beskrivelse

09.03 2022 : Rasmus Sloth Lindkvist: Neutrinoer. Se beskrivelse

20.04.2022: Lars A. Buchhave: Exoplaneter og jagten på opdagelse af liv i universet. Se beskrivelse

11.05 2022 : Anders Schmidt Kristensen: Dansk opfindelse sender rumskrot til forbrænding. Se beskrivelse

11.05 2022 : Dansk opfindelse sender rumskrot til forbrænding
Opfindelsen – SDSS – er med til at sikre, at fremtidens astronauter kan flyve i større sikkerhed
for at undgå livsfarligt rumskrot. Vær med, når Anders Schmidt Kristensen fortæller, hvordan
ideen blev skabt på bagsiden af en serviet i hjemmet: Et bremsemodul med sejl, der foldes ud
og får udtjente satellitter til at ændre bane, hvorefter de vil brænde op i atmosfæren. Hør, hvordan
det siden er lykkedes at skaffe finansiering til projektet, hvor bl.a. den danske astronaut Andreas
Mogensen har deltaget i udviklingen. Andreas Schmidt Kristensen fortæller om de spændende
og dramatiske tests, der er foretaget på eksisterende satellitter, og om hvordan systemet nu
forberedes på at kunne indbygges i flere satellitsystemer.

09.02 2022 : Albert Bjerregård Sneppen: Universets Sorte Spejle
I et kosmos fyldt med skønheder og uhyrlige giganter er det sorte hul dog stadig
en usædvanlig beboer, der bryder med den menneskelige intuition. Sorte huller
kan nemlig stoppe tiden selv, fange alt i sit indre og spejle universets lys på sin kant.
Kort sagt udfordrer de vores forståelse af tid, rum og lys. Derfor dykker vi ned i
kosmoses mest usædvanlige beboer. I oplægget vil vi først udfordre den gængse
opfattelse af tyngdekraft, for dernæst at se, hvorfor tyngdekraften former de
mystiske sorte huller. Vi vil udforske den paradoksale natur af de sorte giganter
for at motivere, hvordan lys bevæger sig nær enorm tyngdekraft. Som afrunding
illustreres, hvordan hele universet kan ses på kanten af et sort hul.

09.03 2022 : Rasmus Sloth Lindkvist: Neutrinoer
Neutrinoer er nogle af de letteste partikler vi kender til, og de er utrolige svære
at fange. Derfor er de også nogle af de første partikler, der kan undslippe fra
de mest ekstreme dele af Universet – f.eks. lige efter Big Bang eller ved en
supernova eksplosion.

I dette foredrag vil vi se nærmere på, hvad en neutrino er, hvor i Universet
de kommer fra, og hvordan de opfører sig, når tætheden af neutrinoer bliver
så stor, at de igen og igen støder ind i hinanden.

13.04.2022: Lars A. Buchhave: Exoplaneter og jagten på opdagelse af liv i universet.
                                                    Foredraget flyttet til 20.04.2022

Er Jorden unik eller blot en af mange beboelige planeter? Kan vi finde tegn på liv andre
steder? Disse spørgsmål har optaget menneskeheden gennem århundreder, men det er blot
25 år siden, at den første planet omkring en anden sollignende stjerne udenfor vores eget
solsystem blev opdaget. I dag har vi kendskab til flere end 5000 exoplaneter, og vi
ved, at små Jordlignende planeter i den såkaldte beboelige zone er utrolig almindelige –
faktisk så almindelige, at der findes sådanne planeter om ca. hver anden sollignende stjerne,
som potentielt kan være beboelige for liv. Både NASA og ESA har fornylig valgt jagten på såkaldte
biosignaturer (tegn på liv i atmosfæren på Jordlignende planeter) som deres højeste prioritet
i de kommende årtier, og vi kan forvente de første observationer af jordlignende exoplaneters
atmosfære allerede i de kommende måneder med det netop opsendte kæmpeteleskop James
Webb Space Telescope. Vi står på tærsklen til at kunne undersøge jordlignende planeters miljøer
for første gang og på sigt at kunne besvare spørgsmålet, om vi er alene i Universet.